Tirsdag… en dag som ikke helt udviklede sig, som jeg havde troet, men efter at sidste uges planer gik lidt i vasken efter en Amazing Tirsdag hos Amazing Skincare, så er det da kun på sin plads med endnu en dejlig tirsdag 🙂

I sidste uge var jeg til kontrol af min lille knude – den er ikke blevet mindre, som de ville have forventet efter operationen, men da den heller ikke er blevet større og sidder et dumt sted, så skal den bare have lov at være der.

Så accept af det – turen gik derefter til lang snak med Direktøren fra mit arbejde og Salgschefen –  Her kom der en lille test af at være tilbage igen, ærlighed omkring helbredet og ønsket om at komme tilbage.

Dette program tog åbenbart helt pusten fra mig, for dagen efter der var der bare dømt standby af min krop – behøver vist ikke sige, at jeg IKKE var tilfreds, men ved jo at det skal accepteres, så det var bare aflysning af dagens skønhedspleje og foredrag til min store fortrydelse.

Og så blev det weekend – en weekend som jeg havde glædet mig til… Endelig skulle jeg se Mads Langer live, så jeg havde hørt hans album flere gange, så jeg ikke ville stå og kun kende et par numre.

IMG_0539

Her er der kun en ting at sige – Mads….Jeg overgav mig langsomt til dig….men du har mig nu 😉

Efter koncerten så skulle jeg luftes lidt af mine 2 wingmans, og det blev som forventet ikke kedeligt – Det næste er så at man møder en masse dejlige nye mennesker, men er du gal hvor kan der hurtigt brygges rygter – På en aften måtte jeg høre for at jeg var pædagog uddannet, medlem af Faderhuset og lesbisk – Dette får mig bare til at spørge – hvad sker der for folk ude i byen ?

Du må endelig ikke misforstå mig, der er intet i vejen med at være pædagog uddannet, men det er bare meget langt fra min uddannelse – selvom jeg da nok kan tale meget pædagogisk til fulde folk 😉

Medlem af faderhuset – hmmm ok mit lokal kendskab slog ikke til – troede ærligt første gang at det var det lokale bordel 😀 Men ja det var så en helt anden snak om en sekt – Ja ok det ene eller det andet, det er bare ikke et ”hus” jeg er medlem af.

IMG_1363

Men hvad er det egentlig der gør, at folk ser en fremmed på det lokale diskotek/den lokale café/lokale bar og straks så skal der sættes en masse i gang.

Er man bare imod der kommer nye til, bange for konkurrence eller … Ja jeg ved det ikke, har aldrig selv sat den slags rygter i gang.

Men jeg fik fortalt dem der turde spørge, at der ikke var noget om snakken 🙂

Har du nogensinde startet et rygte om en du ikke kender – og hvorfor ?

IMG_0418

Reklamer