IMG_9153

WUWT (What´s Up With That)  – Ja efterhånden så er der mange ord man møder i hverdagen, der er forkortelser, og som mange efterhånden bruger i både tale og skrift. Nu faldt jeg lige over denne – og den er meget rammende for mine tanker i den seneste tid.

Der er nok flere der kender det – Jeg har længe gerne villet ændre nogle ting i banken eller nok nærmere overvejet at skifte bank – men der er bare så mange ting, som der skal være styr på, inden man kan møde op til et møde, og de kan tage stilling til, om de vil have en som kunde.

Nu er jeg selv uddannet i bankverden – så for mig tænker de fleste nok, at denne forberedelse er let som en leg. Men selv for en der kender alle vilkår, så kan denne øvelse trække tænder ud – alle de dokumenter, som der skal findes frem og dokumentation for selv en lille ændring, kan også få mig til at stejle – til trods for at jeg ved at der intet er at gøre.

De Bankrådgivere som de fleste møder i banklokalet er jo styret af en ”Top-ledelse”, og efter den økonomiske krise brød ud, så er der ingen smutveje eller en goodwill  for langt kundeforhold, som man kendte før i tiden.

IMG_9151

Jeg kan også tænke tilbage på mit første møde med en bankrådgiver – Stod og skulle flytte hjemmefra og skulle bare have oprettet et dankort, da jeg havde lokalt pengeinstitut og skulle flytte til ”Hovedstaden” – Pludselig taler ”Manden” om budget, forsikring og pension – Jeg gik helt i baglås – Hvad kom det ham ved, hvad jeg havde af faste udgifter, det skulle jeg nok selv klare. Pension..Hallo lad mig nu lige flytte hjemmefra først og være færdig med mit studie – Forsikring jamen jeg har jo intet af værdi, og den var også alt for dyr.

Alt i alt ikke den bedste start med den ”Økonomiske Rådgiver” som skulle være min ”støttepædagog”, som ”nyudklækket voksen” på egne ben i den nye verden der hedder ”økonomi” uden at bo hjemme og have ens forældre som backup plan 😉 Ikke fordi det er  de fleste forældre jo altid lidt alligevel på den bedste måde de nu kan

Men set i bakspejlet så kom jeg til at ”holde af” min budget-konto – det overblik den gav og den ro at regningerne blev betalt automatisk, men samtidig at kvartårlige og årlige regninger var spredt over året, så man ikke havde nogle måneder, hvor der intet var til sjov og ballede, det fik overbevist mig om, at her var der noget god fornuft bag det, ”Manden” havde sagt alligevel 😉

Men tilbage til nutiden – Hvad skal der ofte findes frem til et bankskifte

Nu skal man finde årsopgørelse, kopi af pas, kontooversigt, lønsedler (3-6 stk.), kopi af eventuelle realkreditlån, forsikringer, pensionsoversigter og budgettet skal være lavet.

Ja når det står her, så burde det være meget let, men ved af erfaring at en del ikke lige kan se nemheden i det – Bare se hvordan de kommer frem i programmer som ”Luksusfælden” på Tv3.

IMG_9152

Sidder du selv og tænker – Budget – det er da noget Fanden har skabt og jeg har slet intet overblik – så kan det anbefales at se om der er et godt budget-system i din netbank – Her kan du som oftest få god vejledning til start af budgettet.

Samtidig kan det være en god ide at tage fat i dine betalingsoversigter fra det sidste år – så er du godt på vej og kan lave enkelte små justeringer af prisstigninger – For lad os bare se det i øjnene – Det er SJÆLDENT de faste udgifter falder.

Har du nogle spørgsmål, så er du velkommen til at stille dem, og så skal jeg svare, så godt jeg kan – og ideer til andre økonomiske ting, som I kan ønske at få belyst, dem må I også meget gerne komme med- så skal jeg se, om de kan komme med i et andet indlæg.

Nu vil jeg se lidt på mit budget – og se om jeg kan få bestilt den tid til den deadline, som jeg har givet  mig selv 😉

IMG_9155

Reklamer