IMG_7801

En tidlig morgenstund Dag 4 i 30 dags challenge og ja jeg hænger stadig i, samtidig med at jeg har løbet for 3. gang i denne periode – det kan godt være det er ferie – Men jeg er på !!

Vågnede kl. 5.30 endnu en gang – Hvorfor man pludselig ikke kan sove længe i ferien irritere mig helt vildt !!

I dag kunne jeg ikke finde ro – fik et vink med en vognstang – så op og nyde solopgangen, og kl. 6 så var jeg i løbetøjet – En ting er sikkert jeg havde aldrig før forestillet mig, at jeg på en ferie skulle være ude og løbe kl. 6  😉

Jeg er nu i nye omgivelser, så det var med en vis opmærksomhed og forsigtighed,  at jeg begav mig ud i naturen – for at fare vild igen det er der ingen sjov ved 😉

Så det blev en ganske kort tur med små pauser, hvor der blev taget armbøjninger og en nydelse af solopgang – og de turistmærker som man så undervejs 🙂

IMG_7811

Fiskekutterne var kommet i land, så på det lokale fiskehus var man i gang med at ordne dagens fangst – mens de lokale katte sad klar til at tage de rester som fiskehuset ikke kan bruge 🙂

Der er nu gået 3 timer siden jeg vågnede – der er stadig ro i huset, pigerne sover, sidder på altanen og skriver dette, mens jeg kan høre havets brusen , det er da livskvalitet.

Når pigerne vågner, så skal de sidste øvelser i ”udfordringen” klares – for de hænger også på endnu 😉

Vær med i udfordringen hvis du har lyst – det tager ikke så lang tid 😉

Reklamer