Syntes jeg er et meget tolerant menneske – dette siger min familie og venner også tit til mig. Men i dag havde jeg lyst til at tage en fremmed og give den person en ordentlig omgang – og det var bestemt ikke kærlighed, der var i luften eller positive vibes.

I dag startede som enhver anden morgen – op og gøre sig klar til arbejde – af sted det gik ind mod kontoret her fra provinsen til storbyen, på trods af de fleste havde en dejlig fridag i sigte var jeg ikke den eneste på vejen. Og så skete det…..

Jeg havde set der lå noget i siden af vejen – men den bil som førte an i rækken af 4 syntes åbenbart, at det skulle rammes…… Bang og PELS i luften – derefter en kat der lå og vred sig rundt om sig selv rullende ind i kanten 😦

Bil nummer 1 – idioten der ikke kunne trække ud på trods af minus modkørende – køre videre, bil nummer 2 lige sådan… jeg er bil nummer 3 sætter farten ned og dutter i håb om at bil nummer 1 stopper – men nej… bil nummer 4 har jo også nedsat fart og trækker ligesom jeg ind til siden, men da hun opdager jeg stopper helt – så trækker hun ud igen…

Så nu står jeg med et stk. såret kæledyr – eller skal man sige lorten – for jeg har ikke hjerte til at tage livet af noget, når det kommer til stykket og står midt på en ringvej 😦 Panik indtræder kort men husker så at have set reklame for hvor man skal ringe, når der er påkørte dyr. Får ringet for at få af vide der er 20 min. ventetid før de kan oplyse mig, hvornår de kan være fremme – og så kan der gå op til en time – Totalt fedt når man står og ser dyret lider.

Endnu en beslutning at tage den ind over mark i stiletter for at se om jeg kan komme igennem indhegning til et hus – dette viser sig at være umuligt den første vej, så tager den anden vej rundt – kommer frem til en ældre herre der heldigvis ikke savner en kat, men melder ud han godt kan stå ved katten til de kommer med dyreambulancen – YES tænker jeg – her er en mand med hjerte…bliver dog lidt skeptisk da han hiver spaden med, men det er kun i værste fald siger han…….I kvinder er jo så bløde….

Lad os undlade sidste del af historien – men ambulancen blev afbestilt så er det jo til at gætte 😦

Hvordan kan man som menneske ramme et dyr og bare køre videre, mens du i bagspejlet kan se det ligger og er i live ??

Hvordan kan en ganske almindelig mand beslutte at aflive en kat på den brutale måde – ved det var for den ikke skulle lide, men var det en hund, så var det jo ikke sket på den måde.

Ved godt at forsikringen ikke dækker hvis man bremser for en kat – her kan diskuteres kat contra lille hund – men man stopper da når man rammer noget og sikre sig det ikke lider – dyr kan også mærke smerte 😦

Til alle jer med hjertet på rette sted husk nummeret 1812 – det er det man benytter for at ringe vedrørende påkørte dyr.

En stor tanke til den familie der har mistet en kælemis, og en ekstra omgang kærlighed til min Konge i huset her til aften.

2013-05-17 09.05.05-22013-05-01 17.53.512013-04-26 23.30.44

Reklamer